|
Islandsk film
Om den islandske film og hvordan den udfordrer vores opfattelse af det Island, vi synes at kende.
Island kendes stadigvæk bedst for sagaerne og de storslåede, ofte dramatiske landskaber. Og selvfølgelig for den ligeså særegne Björk. Men den nordatlantiske ø har også andre sider. Herunder en filmindustri, som på trods af nationens kun 300.000 indbyggere har produceret tre til fire årlige spillefilm siden 1980.
Internationalt har man ikke mindst bemærket de tragikomiske og bittersøde film af Fridrik Thór Fridriksson (bl.a. Naturens børn, Cold Fever og Universets engle), Baltasar Kormákur (bl.a. 101 Reykjavik og Havet) samt Dagur Kári (Nói albínói og Voksne mennesker). Efter en kort introduktion til Islands filmhistorie fokuserer foredraget på disse instruktører samt den aktuelle udvikling - og på hvordan filmene afspejler og udfordrer opfattelsen af det Island, vi synes at kende.
_____________________________________________________________________
Foredragets kerne kan også bruges som introduktion til forskellige islandske film. Eksempelvis af aktuelle instruktører, såsom Ragnar Bragason, hvis Children (2006, Börn) og Parents (2007, Foreldrar) ikke rigtig ligner noget vi tidligere har set i islandsk film. Eller f.eks. musik-dokumentarfilm som Sigur Rós-filmen Heima (2007) eller Screaming Masterpieces (2005), som begge bekræfter en ny bevågenhed for "nationens" storslåede, særegne landskaber. En tendens, der også spores i de aktuelle thrillers Jar City (Mýrin) og Cold Trail (Köld slód), hvor omgivelserne er såvel storladne som harske.
En engelsk udgave af foredraget (se her) er blevet givet ved det internationale sommerkursus
Dogma 95 and beyond. Contemporary Danish and Nordic Cinemar, som Københavns Universitet, Afdeling for Film- og Medievidenskab, holder for Øresund Summer University.
Læs også, f.eks, min artikel "Sange fra sagaøens landevej" her på ekkofilm.dk.
Tilbage |